Jeg har stor erfaring med alt muligt indenfor lade grej, samlet gennem 35 år og jeg har efterhånden fundet ud af hvad der virker. Ikke sådan at alt andet ikke virker, men at det jeg anbefaler altid virker som det skal. På hylderne har jeg til brug i fremstillingen af ammunition professionelt,  matricer fra Dillon, Forster, Redding, Hornady, Lee og RCBS og jeg er af den mening at hvis det drejer sig om entusiast udstyr (= dyrt) så er det Redding jeg foretrækker og hvis det er solidt standard udstyr til rimelige prier jeg søger, så er det RCBS.

Hvis det drejer sig om ladepresser så har jeg også udstyr fra alle de ovennævnte undtagen Redding og jeg foretrækker helt klart Forster Co-Ax og RCBS hvis det drejer sig om enkelt stations presser og Dillon hvis det drejer sig om progressive presser. Der er andre alternativer, men som altid er det pris versus kvalitet og produktivitet der bestemmer.

Jeg kan tilbyde alle mærker, men da det leveres enten fra USA , Holland eller Tyskland og priserne hele tiden ændrer sig, har jeg ikke en fiks og færdig prisliste, men du er velkommen til at kontakte mig for at få en fornemmelse for hvad du evt. har brug for og hvad prisen kan blive. Kundernes tilfredshed er det allervigtigste hos JVAC.